Aktiviteter
 

Flugtskydning på jagt- og trapbane

Jagtskydning
Jagtskydning er den mest almindelige lerduedisciplin i Danmark. Disciplinen består af bagduer, højre sideduer, venstre sideduer og spidsduer. Serierne skydes i serier á 24 duer eller 40 duer - henholdsvis til enkelt og double duer. Du kan naturligvis selv vælge om du vil skyde regulære serier eller blot træne/skyde som du har lyst til.

Hvis du vil skyde serier, kan du få udleveret blanke resultatkort til 24-/40-duers serier i kantinen - rækkefølge når du skal skyde serier er:

- "enkelt-double-enkelt-double" (24-duers serie)
"enkelt-double-enkelt-double-enkelt-double-enkelt(40-duers serie) 

Ammunitionen er kun stålhagl str. 7-9 og højeste tilladte vægt er 28 gr.

Nordisk Trap
Nordisk trap består af serier på 25 duer, hvor der skydes til duer som kastes foran skytten i forskellige vinkler (60°). Der skydes fra 5 standpladser og fra hver standplads skal skytten skyde til 5 duer. Der må kun lades op med en enkelt patron til hver due og man skiftes til at skyde ét skud hver, indtil alle har skudt til 5 duer pr. standplads - herefter rykker alle til ny standplads. Den nederste del af geværshæftet må i udgangspositionen IKKE være i en position højere end hoften og geværet må først monteres, når duen er kaldt og den kan ses. 

Ammunition er kun stålhagl str. 7-9 og højeste tilladte vægt er 24 gr.
 Home    Sitemap  Foretrukne
Greve Flugtskydningsforening - Clayshooting...